GRUNDEJERFORENINGEN SVALEMOSEN 18. maj 2025

 

Hermed indkaldes til generalforsamling søndag, den 22. juni 2025 kl 10.00, på Restaurant Udsigten, Kystvejen 238, 4671 Strøby.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning for foreningens virksomhed i det forløbne år.

3. Regnskab og revisionsprotokol.

4. Indkomne forslag. 

5. Forslag fra bestyrelsen til ændring af vedtægter: 

  • At dele af teksten i pkt. 10 i vedtægterne ændres fra: ” Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være bestyrelsen i hænde senest den 15. maj” til ” Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen” 
  • At dele af teksten i pkt. 5 i vedtægterne ændres fra: ”Medlemskontingentet og vejbidraget fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling og forfalder d. 1. januar.” til ”Medlemskontingentet og vejbidraget fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling og forfalder d. 1. maj.”
  • At der til vedtægterne tilføjes et nyt punkt (Pkt. 18) med følgende ordlyd: ”Grundejerforeningen Svalemosens kommunikation med medlemmerne sker via elektronisk post (e-mail). Medlemmer, der ønsker meddelelser sendt med brev, skal anmode grundejerforeningen herom”. 

6. Afstemning vedr. etablering af vejbump på foreningens veje (materiale vedlagt indkaldelsen). Der gøres opmærksom på, at ¼ af medlemmerne skal være mødt op til generalforsamlingen. Ellers udgår punktet af dagsordenen og der findes en ny dato for afstemning, hvor det vil komme til afstemning uanset hvor mange der møder op. 

7. Fastsættelse af kontingent og bidrag til vejfonden, herunder budget.

8. Valg af formand og kasserer: Kassereren er på valg i år. Bestyrelsen indstiller til at Kimmo Katva fortsætter som kasserer

9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter: 

Valg af bestyrelsesmedlemmer: 

  • Da Jeanette Vestergaard er flyttet per april 2025, er suppleant Anette Hvolbøl (tidligere suppleant) indtrådt som bestyrelsesmedlem per april 2025. 
  • På valg til bestyrelsen er Torben Bahn Petersen. Torben genopstiller ikke. 
  • Bestyrelsen opfordrer interesserede medlemmer til at stille op i stedet for Torben. 
  • Valg af suppleanter (2 stk.): På valg er Charlotte Vangsgaard. Charlotte Vangsgaard er villig til genvalg.
  • Bestyrelsen indstiller desuden Jeanette Pedersen, Kystvejen 330 som suppleant.

10.Valg af bilagskontrollanter (2 stk.): Jytte Bahn Petersen er villig til genvalg. 

Bestyrelsen opfordrer interesserede medlemmer til at stille op som bilagskontrollant.

11.Eventuelt.


På grund af det praktiske omkring opstilling af stole/borde samt bestilling af kaffe og wienerbrød vil vi gerne have jeres tilmelding senest den 7. juni 2025. Tilmelding kan ske ved at tilmelde sig på foreningens hjemmeside under "Arrangementer" 

(https://svalemosen4671.dk/cms/EventOverview.aspx), her kan også skrive i kommentarfeltet om I er flere der deltager. Alternativt kan tilmelding ske ved at sende en mail til foreningens email på info@svalemosen4671.dk eller ved at lægge en 

seddel i postkassen hos formanden, Julie Katrine Jensen, på Løvsangervej 13. 

Forslag fra medlemmer til behandling på generalforsamlingen skal være fremsendt senest den 7. juni 2025 til foreningens email på info@svalemosen4671.dk eller ved at lægge en seddel i postkassen hos formanden, Julie Katrine Jensen, på Løvsangervej 13. 

Regnskab, Budget og Balance 2024 - kan ses på foreningens hjemmeside under "Om os" - regnskab (https://svalemosen4671.dk/regnskaber)"

Gældende vedtægter for foreningen kan ligeledes findes på foreningens hjemmeside under punktet ”Vedtægter mm”.


Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Julie Katrine Jensen

Formand

NB: Hvis I vil med på foreningens mailliste og modtage bl.a. nyhedsbreve, så send en mail til info@svalemosen4671.dk med anmodning om at komme på listen.

Hold i dag

Instagram